Til os med kæledyr

Pasningsvejledning af Marsvin

Marsvinet Cavia porcellus har sin oprindelse i Sydamerika og hører til gnaver ordenen. Det er et lille tæt dyr, der har specielle naturlige behov.

Marsvinet er et roligt og socialt dyr, der let bliver et højt elsket kæledyr.

 

Fakta

Et marsvin bliver i gennemsnit 24-30 cm langt og kommer til at veje ca. 700-1200 gr.

Marsvinets forventede levealder er 4-7 år.

Hunnerne er kønsmodne fra de er ca. 4-6 uger gamle, hannerne fra ca. 6-8 uger.

Drægtighedsperioden er ca 68 dage og kuldstørrelsen er i gennemsnit på 3-4 unger.

Ungerne kan tages fra moderen, når de er minimum 4 uger – og vejer mere end 300 g.

 

Indretning

Da marsvinet er et flokdyr, bør man aldrig have mindre end to marsvin sammen. Et marsvin skal som minimum have 35 cm2, og et bur i størrelsen 100x70 cm vil derfor være den mindste anbefalede størrelse til to marsvin. Marsvinet kan godt være ude om sommeren, men bør være inde om vinteren. Undgå i begge tilfælde træk og store temperaturudsving.

Buret bør renses to gange om ugen og i bunden lægges strøelse, der kan suge fugten fra urinen Der kan suppleres med halm eller hø ovenpå, for at give marsvinet mulighed for en ”blød seng”. Husk dog at hø, anvendt som bundmateriale, ikke tæller med i mængden af dagligt foderhø, da bundmaterialet hurtigt bliver snavset og derfor ikke spiseligt.

 

Marsvinets vilde slægtninge i naturen har huler og for at tage hensyn til denne naturlige adfærd bør man give marsvinet mulighed for at gemme sig, ved at indrette et skjul i form af et hus eller lignende.

 

Aktivering og motion

Den naturlige aktivitet og motion for marsvinet er at søge føde og æde. I sin forarbejdning af føden har marsvinet et naturligt behov for at gnave og slide sine tænder. Dette kan man tilgodese, når man ønsker at aktivere sit marsvin. Om sommeren er en tur på græsplænen en dejlig aktivitet, og man vil kunne observere marsvinets naturlige adfærd omkring fødesøgning og forarbejdning. Om vinteren kan en tur på stuegulvet sagtens gøres til en sjov aktivitet, der stadig understøtter marsvinets naturlige adfærd. Små kasser med frisksået græs kan vokse indendørs hele året og vil være et dejligt supplement til vinterføden. Som aktivitet kan man på grene stikke gulerodsstykker, radiser, broccolistok m.m. Eller man kan vikle hø, bredbladet persille el. lignende omkring grene og lade marsvinet skulle arbejde lidt for godbidderne.

 

Formering

Marsvin yngler meget let og bliver tidligt kønsmodne. Man bør derfor kun have to marsvin af samme køn gående sammen, hvis man ikke ønsker unger. En kastreret han kan også gå sammen med en eller flere hunner.

Har man en drægtig hun, bør hannen fjernes fra hunnen i slutningen af drægtigheden, således at han ikke stresser hende eller kommer til at skade ungerne. Samtidig undgår man endnu en drægtighed hurtigt efter fødslen, da hunnen allerede 13 timer efter en fødsel vil være brunstig og kunne bedækkes!

Ungerne fødes fuldt udviklede. De har pels, deres ører og øjne er åbne og de er klar til at løbe rundt lige efter fødslen. Moderen dier ungerne i 2-3 uger, men meget hurtigt supplerer ungerne med fast føde, som deres mave er fuldt udviklet til ved fødslen.

Fodring

Når man fodrer sit marsvin må man tage højde for dets naturlige og specielle behov. Marsvinet er et af de få pattedyr der – ligesom os mennesker – ikke kan producere C-vitamin selv. Marsvinet er derfor helt afhængig af, at føden indeholder nok C-vitamin, således at det kan optages herfra. Ved C-vitamin mangel vil marsvinet kunne udvikle skørbug. - Se afsnit om sygdom.

Marsvinets naturlige behov for at slide tænderne via føden bør tilgodeses i fodersammensætningen.

Foderet bør bestå at masser af groft grønt som kål, mælkebøtter, græs, roer, skvalderkål, kløver m.m. Hvis marsvinet selv kan ”græsse” udendørs om sommeren, er det endnu bedre.

Man skal dog huske langsom tilvænning for at passe på marsvinets sarte tarmsystem. Derudover skal der som supplement tilbydes færdigfoder/marsvinepiller, som helst skal være ensartede pellets, så dyret ikke kan sortere det kedelige fra. Disse færdigfoder typer har den fordel, at de ofte er tilsat C-vitamin, så man er et godt stykke af vejen med at opfylde marsvinets vitamin behov. Man bør dog altid udregne, om marsvinet får nok via foderpillerne og det grønt man fodrer med, eller om man skal tilføre ekstra C-vitamin. Et marsvin skal have ca. 10-15 mg. C-vitamin pr. dag. Ekstra tilskud kan gives enten som pulver, der drysses på foderet eller ved ekstra C-vitaminholdigt grønt som snack. Det kan evt. være tilskud af bredbladet persille, grønkål, peberfrugt eller hyben (uden kerner), som alle indeholder meget C-vitamin.


Og så skal marsvinet ikke mindst have adgang til masser af frisk hø, som er helt grundlæggende for marsvinets fordøjelse og slid på tænderne.
Derudover bør man sørge for friske grene fra usprøjtede træer. Æble, birk, pil, bøg og lignende er gode for marsvin at gnave i og på den måde få vedligeholdt tænderne.
Frisk vand hører naturligvis også med til det daglige foder tilbud.

Sygdomme

Ved C-vitamin mangel kan marsvinet som nævnt udvikle skørbug. Symptomer på dette er vægttab, generel svækkelse, hævede led og forandring af blandt andet kæbeknoglen.

Marsvinet har et langt tarmsystem, hvor blindtarmen fungerer som gæringskammer. Fordøjelsen er helt afhængig af fiberrig kost og mangel på fibre kan sætte tarmsystemet helt i stå. Tarmsystemet er følsomt overfor pludselige ændringer, og der er risiko for trommesyge, der skyldes en overproduktion af bakterier i tarmen. Introduktion af nye fodertyper bør derfor ske langsomt.

Da marsvinet er en gnaver, hvis tænder vokser hele livet, har tænderne brug for at blive slidt ved hjælp af føden. Foder, der ikke indeholder nok gnavemateriale, vil kunne medføre tandproblemer. Hvis marsvinets tænder bliver for lange, vil det ikke kunne tygge sin mad, og hvis lidelsen ikke opdages i tide, dør marsvinet af sult.

For at skåne marsvinet for livstruende luftvejsinfektioner, skal det beskyttes mod træk og frost, samt pludselige ændringer i temperaturen.

Almindelige sygdomstegn hos marsvin er:

  • Nedsat appetit

  • Vægttab

  • Ændret aktivitets niveau

  • Øget eller nedsat drikkelyst

  • Ændringer i afføringens eller urinens udseende

  • Kløe og skæl

  • Hosten eller nysen

  • Hævelser eller knuder

Så lige for at liste op hvad vi mener du skal kigge på, så kommer der en lille liste her

Find masser af produkter til dit marsvin her: Marsvin

 

Med venlig hilsen

Mette Skytterlund Udd. Dyrepasserassistent - Foderboxen.dk
Share:

Skriv en kommentar