Har den moderne hund én eller to stamfædre?
Forskere har undersøgt 72 fortidsulves gener for, hvorvidt den moderne hund har én eller to forfædre. Det er en evolutionshistorie vi er meget interesserede i at dykke nærmere ned i. Det er fascinerende, da vi mennesker af en årsag beslutter os for at tæmme rovdyret, som kan være til stor fare for mennesket. Hvorfor valgte vi at gøre det? Hvordan skete denne formering, og hvornår skete det helt præcist?
Et nyere studie dykker netop ned i nogle af de spørgsmål, som endnu ikke er blevet givet et svar på. En gensekventering af genomet for 72 fortidsulve fra Nordamerika, Europa og Sibirien de seneste 100.000 år, er nu blevet forsket i, af et internationalt forskerhold. Det er hermed blevet afgjort at nutidens moderne hunde stammer fra to forskellige populationer.
Studiets fund og stagnering
Ulven er i bund og grund et tamt dyr - men den moderne ulv stammer fra en anden ulv, end den ulv hunden stammer fra, fandt forskerne frem til. Det er dog stadig uvist præcist hvilke stamfædre de hver især stammer fra desværre. I studiet blev det tilmed afvist at de kunne finde frem til hundens ophav gennem gensekvenseringen af diverse DNA’er.
Senere i studiet gør de sig et påfaldende fund, efter at have gået i samarbejde med 38 forskellige institutioner fra 16 forskellige lande, som donerede DNA fra ulvefossiler. Det gav et indblik i hvordan vi tæmmede hundene, og de dynamikker der udspiller sig blandt ulvepopulationer.
Hvad fandt de frem til i studiet omkring hundens ophav?
Studiet fandt først og fremmest frem til, at ulven og hunden ikke har samme stamfader, men to. De fandt frem til at den ene stamfader stammede fra Centralasien og den anden fra Mellemøsten. Én hund kan altså stamme fra den ene, men kan faktisk også stamme fra begge. Det fandt de frem til, da de studerede de 72 ulve-genomer, hvor det er interessant at kigge på de ulve, som havde størst overlap med nyere moderne hunde og med tidligere moderne hunde.
Mærkværdighedernes sammenstød
De fandt ud af de mange ulve-genomer, at der var to ulve der var sammenlignelige genetisk set og levede på samme tid, men i hver deres ende af Eurasien. Det skyldes at ulvene har været meget mobile i en lang periode. Ved dette fund, kunne forskerne studere ulve der var fundet i samme område, som havde levet med 1.000 års mellemrum, og som havde endnu større genetisk differentiering.
Der er også fundet frem til det faktum, at noget genetik befinder sig i Europa og andet befinder sig kun i Yukon, på daværende tidspunkt.
Den moderne hund vi kender i dag har samme forfader, som stammer fra 18.000 og 20.000 år tilbage. Hvilket er fundet frem til på baggrund af de nyere moderne hundes genetik. Det er dog ikke til at kende til tidligere hunderacers forfædre, da genetikken skal passe til ulvenes, og det var der ikke nogle der gjorde.
Det kan dog koges ned til, at Centralasien bør være her de første hunderacer stammer fra, da Sibiriens genflow mindede mest om hundenes. Derimod har nulevende ulve DNA, der minder mest om ulve fra Mellemøsten. Derfor peger studiet på at der er to ulve-forfædre.
Hertil er det ikke til at sige, om ulven er opfostret og blevet tæmmet af mennesket, to forskellige steder eller om ulvene er blevet bragt til Mellemøsten og formeret sig. De kan have formeret sig med andre vilde lokale ulve eller parret sig med egen race.
Studiet påviste altså slutteligt ikke noget omkring hvem forfædrene præcist er til hver race, men det kan være tiden vil vise os svaret.
